Jais Nielsen (1885-1961)

juni 28, 2019

Jais Nielsen: Selvportræt, 1916, Fuglsang Kunstmuseum.

Navn: Nielsen, Johannes Knud Ove Jais, 1885-1961, maler og keramiker. Navneskift til Jais-Nielsen 31.5.1926

Født: 1885
Død: 1961
Forældre: Trikotagehdl., senere gross. Knud N. og Ane Ottosen
Ægteskab: I 1920 i Kbh. med maleren Vilhelmine (Ville) Oppenheim

Jais Nielsen: Afgang, 1918. (beskåret og tilsat nissehuer), 1918. Foto: Ole Akhøj, Fuglsang Museum

Biografi:

Jais Nielsen deltog i De Trettens Udstillinger 1909-10 med Billeder, der ganske slutter sig til den maleriske Opfattelse, som udgik fra Zahrtmanns Skole, men hans Tid kom først efter Opholdet i Paris 1911-13, i et fransk-internationalt artistisk Milieu, hvor han lærte Kubismen at kende i dens første Udvikling. Efter Hjemkomsten blev han et af de fremtrædende Navne i Kampen om den +moderne* Kunst, der udkæmpedes paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. I de afgørende Aar 1917-19 udstillede han her dels Scenerier med Motiv fra Storstadsliv (Billardspillere, Moderne Dans, Linedanserinde), som var en behændig Forening af moderne Æstetik og halvt humoristisk Genreskildring, dels Billeder med en lignende fortællende Aktivitet, men i en gennemført kubistisk Flademanér (Selvportræt, Silhouetklipper). Han satte Tingene paa Spidsen med det store Lærred +Fr. VII giver Grevinde Danner Gavebrevet paa Jægerspris Slot*, der ligner en forstørret Illustration til et Vittighedsblad., men er alvorlig ment som et Stykke dekorativ Fladekunst. Tillige begyndte J. N. at lave Keramik, glaseret Lertøj. I hans Smaafigurer, Vaser, Krukker og Fade, der som oftest var dekorerede med bibelske Motiver, blandedes Impulser fra det gamle naive Pottetøj og en modernistisk Dekoration med kubistiske Forudsætninger paa let og lykkelig Maade. Hans Keramik vandt hurtigt Bifald (navnlig efter Kunstindustrimuseets Udstilling 1918), selv om man fra forskellig Side nægtede at tage Dekorationens religiøse Emner slet saa højtideligt, som Kunstneren fordrede. Uden for dette ligger hans kraftigste Arbejde fra denne Tid, den 55 cm høje Pontius Pilatus Maske (1919), et vægtigt Forsøg i Karakterstudium og monumental Plastik, der foregreb hans senere Udvikling.

Jais Nielsen: Provinscirkus, 1916, Øregaard Museum.

Da Strømkæntringen indtraf i dansk Kunst efter Krigen, tog J. N. til Italien 1920 og kopierede Giotto og andre Mrecento-Malere i Assisi. Paa Grundlag af disse Studier formede han med Vægmalerierne +Brylluppet i Kana* (1921) en dekorativ Figurstil, hvor han lagde Vægt paa Figurernes Konturer og den rytmiske Bevægelse. Fladebehandlingen, den lyse Farveholdning, Farvens og Malemaadens Tilrettelæggelse for Kalkfarve-Teknikken stiller dette Maleri i en vis Tilknytning til den Tradition for et kirkeligt Vægmaleri, som Joakim Skovgaard skabte. Det staar som en Forlængelse af Skovgaards kirkelige Kunst, og for saa vidt er det logisk, at J. N. gled ind i en omfattende Beskæftigelse med religiøse Motiver, og at der tilfaldt ham en Række Udsmykningsopgaver, blandt hvilke Dekorationerne i St. Elisabeth Søstrenes Hospital er Hovedværket. Ligesom Skovgaa;rd har han ogsaa givet sig af med Glasmaleri.

Uafhængig af religiøse Motiver og den til dem anvendte Stil har J. N. dyrket et friere Staffelimaleri, landskabelige Motiver med Figurer. Under Ophold paa Bornholm 1922 og følgende Aar nærmede han sig med disse Billeder i Farve og i det lyrisk-maleriske Anslag til den øvrige +Bornholmer-Skole*, især Oluf Høst (Opgaaende Maane, 1926). Billederne fra Frankrig 1925 fik en skarpere, mere krydset Kolorit, men i øvrigt har han stadig fortsat dette Maleri under samme Form (Badescener fra Allinge Strand med Figurer mellem Klipperne).

Efter Strømskiftet udfoldede J. N. tillige en omfattende keramisk Produktivitet paa Den kgl. Porcelainsfabrik, nu med Stentøj, dels Krukker, Fade osv. med figurlige Kompositioner, som oftest malede med blaat paa graa Glasur eller med en Jernfarve direkte paa grov Chamotte-Skærv, dels keramisk Skulptur, polykrom eller glaseret med en enkelt Farve (ved de større Arbejder ofte den røde Okseblod). Denne Produktion fik en fremtrædende Plads i Fabrikkens Opvisning paa Verdensudstillingen i Paris 1925 og vandt Udbredelse ved Fabrikkens Udstillinger rundt om i Verden. J. N. frembragte her en Skulptur, der med sine mange store Arbejder (Pottemageren, Paulus dræber Løgnen, Vasen med Relieffremstillinger af Aktæonmyten, Grup-

pen Pontius Pilatus, Moses med Slangen) rækker ud over det keramiske Omraade, ind i den egentlige Plastik. Han lægger dramatisk Eftertryk paa Figurernes Bevægelse, modellerer med en Bredde og Tyngde, der føles dikteret af Lermassens Karakter, og fastholder en streng, monumental Helhedsvirkning, der atter paa sin Vis er Udtryk for Materialet. Dermed og tillige ved den ejendommelige Reliefbehandling, hvor Figurerne staar groft skaaret, ligesom primitivt gjort med en Kniv, i haarde Omrids og stive Flader, hævder J. N.s keramiske Skulptur sin egen Plads i dansk Billedhuggerkunst. S.S-z.

(Weilbach, 1947)

Uddannelse: I Malerlære i Kbh. 1900-05; Tekn. Sk. (H. Grønvold); Kunstn. Studiesk. (Kr. Zahrtmann, Johan Rohde) 1907-09. (Weilbach, 1947)