Johannes Larsen (1867-1961)
 |
| Johannes Larsen - 1957 Still fra Jørgen Roos' film om Johannes Larsen Dansk Filminstitut |
Larsen, Johannes, 1867-1961, maler og grafiker. *27.12.1867 i Kerteminde, ?20.12 1961 smst., begr. smst. Forældre: Købmand Jeppe Andreas L. og Vilhelmine Christine Bless. ~14.6.1898 i Hillerslev med maleren Alhed Maria Warberg (se Larsen, Alhed), *7.4.1872 på Ensomhed i Heden Sogn, ?31.8.1927 i Odense, datter af godsforvalter Albrecht Christopher W. og Laura Marie Brandstrup.
 |
| Johannes Larsen: Sommer, Sol og Blæst, 1899 - Ordrupgaard Samling af landskabsmalerier |
Biografi
Johannes Larsen voksede op i et kunstinteresseret miljø på faderens købmandsgård i Kerteminde. I byens gader så han som dreng Hans Smidth arbejde, og mødte via ham bl.a. Theodor Philipsen. De 2 blev, sammen med L.A. Ring, de nærmeste forbindelsesled for L. til den foregående generations kunst. Der var i forvejen to malere i hans familie. Hans morbror var marinemaleren Christian Eckardt og en anden onkel, Johan Peter Bless, var portrætmaler. I sin erindringsbog Jeg kan huske (et meget præcist udtryk for L.s legendariske huskeevne) giver L. en række spændende beskrivelser af sine iagttagelser på naturområdet, specielt hvad angår fuglenes farver og fjerpragt. Allerede i 8-9-års alderen var han i stand til at karakterisere en fugl i tegning og vandfarve, og som 11-årig malede han under vejledning af "morbror Bless" sit første oliemaleri, Kattekillingen. På Zahrtmanns Skole lærte han en dristigere brug af farven og fik et mere umiddelbart forhold til motivet. Sideløbende tilegnede han sig en udstrakt viden om naturen, dyr, blomster og fugle. Hjemme om sommeren malede han bl.a. en række fornemme, karakterfulde portrætter. Hans evner i denne retning førte til, at han i de unge år blev betegnet som portrætmaler. I landskabs- og figurstudier som Landevej efter regn, 1887, Kroketspillere, 1889, og Badende drenge, 1889, viser L. sin tidligt modnede forståelse for lysets betydning, og karakteristisk for disse arbejder er farvens milde lysholdighed. L. fik et nært, livsvarigt venskab med Fritz Syberg og senere kom forfatteren Johannes V. Jensen til at indgå i dette venskab. Efter sit giftermål opførte L. i 1901 det statelige hus på Møllebakken i Kerteminde, og året efter flyttede Anna og Fritz Syberg ind på Pilegården, blot en kilometer derfra. Hovedværket blandt L.s større arbejder fra århundredets begyndelse er Bygevejr i april, 1901-07.
 |
| Johannes Larsen: Rødshals Samling af træsnit med fugle |
Over de forårsoversvømmede enge på den inddæmmede Tårup Fjord (Tårbystrand) nord for Kerteminde vipper hættemågerne på de krappe småbølger, der spejler det skarpe solskin i mange facetter. L. var dybt fascineret af årstidernes skiften, og noterede dag for dag omhyggeligt i sin dagbog, hvordan vejret var, og hvilke fugle han havde set eller hørt. Talrige titler bærer præg af denne usvigelige sikkerhed i skildringen af det danske vejr. Foruden hjemme i Kerteminde malede han ved Båxhult i Småland, hvor han i 1905 overtog en af faderens ejendomme. Barndommens interesse for fugle gav sig allerede i 1890erne udslag i talrige studier af døde fugle, ofte i akvarel. Det er dog først i perioden 1910- 20, at fuglene for alvor bemægtiger sig en hovedplads i L.s kunst. 2 store illustrationsopgaver var med til at befordre denne udvikling: træsnittene til St. St. Blichers Trækfuglene, et hovedværk i dansk illustrationskunst, der udkom i 1914, og de talrige tegninger og farvelagte plancher han fra 1918 udførte til E. Lehn Schiølers pragtværk Danmarks Fugle, et arbejde der har gjort L.s navn som fugleskildrer kendt ud over Nordens grænser. Foråret 1914 malede han første gang ved Filsø ved Henne i Vestjylland. Her fandt han motiver til en række billeder, der ved kolorittens dristighed og skildringen af det store natursceneri må regnes blandt hans hovedværker, f.eks. Svanerne letter. Han var i stand til at indfange det karakteristiske i fuglenes bevægelser gennem luften på en overbevisende måde, ofte som en skjult "tegneserie", hvor en floks bevægelser er gengivet specifikt for hver enkelt fugl, således at helheden i flugten fornemmes, f.eks. Havlitter, 1932. Samtidig med gennembruddet som "fuglemaler" eksperimenterede L. i perioden 1908-20 under indtryk af modernismen med mere farvestærke, forenklede landskabsgengivelser, hvor motivet i højere grad underordnes komposition og farveholdning. Det voldte imidlertid vanskeligheder at kombinere dette koloristisk søgende landskabsmaleri med de mere præcise fuglestudier, skønt vellykkede eksempler kendes, f.eks. Krikand i et vandhul, 1920. Måske på grund af de dårlige økonomiske forhold for kunstlivet i 1920rne valgte L. dog fremover at koncentrere sig om fuglelandskaberne og illustrationsopgaverne, hvortil kom en række store udsmykningsopgaver. L.s grafiske værk er af et mægtigt omfang og i sin art i en klasse for sig. Allerede tidligt var han en mester i tegning og akvarel, ofte sammenarbejdet. Kun sjældent har han brugt en ren akvarelteknik som i bladene fra Grønland, 1925. 32 år gammel udførte han sin første radering, men hverken radering eller litografi kom til at veje tungt i hans produktion i forhold til træsnittet. Han modtog nogen vejledning af F. Hendriksen, gennem hvem han kom i kontakt med traditionen fra den engelske træskærer Thomas Bewick. Blandt de første træsnit er illustrationerne til St. St. Blichers Trækfuglene. Senere har han især arbejdet i et større format og med en bredere teknik som i de store edderfugleblade, 1920-21, eller det mægtige blad med de lettende svaner fra Filsø, 1927. Til De danskes Øer, 1921-24, udførte han ca. 600 tegninger, og fortsatte 1931-33 med ca. 230 tegninger til De Jyders Land, 1935, med ca. 100 til Danmarks store Øer, hvortil kom, i 1927 og 1930, ca. 300 illustrationer til de islandske sagaer. L. viede en stor del af sin tid til bevarelse af natur og kulturværdier. Da kræfterne var sluppet op til de store opgaver i olie, ligesom det fysisk hårde træsnitsarbejde var lagt på hylden, koncentrerede L. sig i de sidste år med en usvækket skaberkraft om den akvarelteknik, som netop gennem Fynboernes virke fik et afgørende gennembrud.
 |
| Johannes Larsen: Gul(d)spurv - Litografi fra Børnenes Juleroser, 1929 |
Uddannelse
Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold); Kunstnernes Studiesk. (Frans Schwartz, Kristian Zahrtmann) 1884-93; medarb. hos Joakim Skovgaard (Viborg Domkirke) 1899; lærte raderingsteknik af Tom Petersen 1902; træsnit hos F. Hendriksen 1904.
 |
| Johannes Larsen: Hare i sne, 1921 |
Rejser og udlandsophold
Tyskland 1890 (s.m. Karl Madsen, Alb. Gottschalk m.fl.); Norditalien 1898; Paris 1905; USA (Boston) 1907; Sth. 1910; da. øer 1921-24 (s.m. Achton Friis); Grønland 1925; Island 1927, 1930; De Canariske Øer m.v. 1928; England 1934 (s.m. Johs. V. Jensen); Bornholm 1948; Holland 1954.
 |
| Johannes Larsen: Flyvende gæs over Fiilsø, 1917 Bruun Rasmussen |
Stillinger og hverv
Medl. af Faaborg Mus. best.; fmd. for Kerteminde Mus. best. 1937-61; fmd. for Naturfonden til beskyttelse af Danm. Naturværdier 1960.
 |
| Johannes Larsen: Skovparti, 1916 |
Stipendier og udmærkelser
Bielke 1897; Raben-Levetzau 1905; Akad. 1903, 1905, 1907, 1909; Mention Honorable, Paris 1900; Diplôme d'honneur, Paris 1925; medl. af Akad. i Sth. 1939; Thorvaldsens Med. 1941; Den Fries Kunstnerlegat 1946; æresborger i Kerteminde 1947; Winkel og Magnussens Mindelegat 1953; Blicher- prisen 1957; Bogvennernes Tegnerpris 1958; æresmedl. af bl.a. Da. Bladtegnere, Grafisk Kunstnersamf. og Danm. Naturfredningsforen.; indstillet til livsvarig hædersgave på finansloven 1961.
(Weilbach)
 |
| Johannes Larsen: Finhval med blåst efter endt neddykning og svømmende søpapegøjer ud for Islands kyst, olie på lærred, signeret med monogram og dateret 1930. Lysmål: 93x130cm. Aabenraa Antikviteter |
- Erland Porsmose, Johannes Larsen, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-37138-6.
- Aage Marcus, Maleren Johannes Larsen – en mindebog, Gyldendal, 1962.
Kommentarer
Send en kommentar