Kristian Zahrtmann (1842-1917)
 |
| Kristian Zahrtmann Kgl. Bibl. |
Zahrtmann, Peder Henrik Christian (Kristian), 1843-1917, maler. *31.3.1843 i Rønne, ?22.6.1917 på Fr.berg, urne samt gravmæle ved Th. Bindesbøll, Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns 1919 i Kbh. (Vestre). Forældre: Regimentskirurg, senere distriktslæge, etatsråd Carl Vilhelm Z. og Laura (Laurine) Pouline Jespersen. Ugift.
 |
| Christian Zarhtmann: Titania. Aftenselskab i det Hagenmanske hjem, olie på lærred, 1905, 74x84 cm. |
Biografi
Kristian Zahrtmann hørte til kunstnergenerationen omkring P.S. Krøyer og Th. Philipsen, som tilsluttede sig det moderne gennembrud og naturalismen. Skønt Z. lod sin kunst bære præg af en tilsyneladende realistisk form, levede der også en romantisk tendens i hans temperament, som gjorde, at netop han kunne give det fra guldalderen nedarvede historiemaleri en sidste opblomstring i dansk kunst. Helt fremtrædende i Z.s værk står hans store serie med motiv fra prinsesse Leonora Christinas livshistorie, sådan som den bl.a. er skildret i hendes berømte Jammers-Minde (1674). I 1869 fik Z. værket i historikeren Sophus Birket-Smiths udgivelse, og fra da af levede han i sin livslange psykiske symbiose med heltinden. De tidligste af disse Leonora Christina- billeder viser inspiration fra guldalderen og postguldalderen (W. Marstrand og Carl Bloch), men i 1880erne indebar kendskabet til værker af Adolph von Menzel samt begejstringen for Rembrandt en udvikling hen imod den stemningsmæssige konkretisering, mens 90erne medførte en mere teatralsk følelse og lysmættethed, der bl.a. er inspireret af Eugène Delacroix. På grund af sin hang til de store følelser og psykologien fik Z. kun ringe officiel påskønnelse for sine historiemalerier. Skønt han vandt en delt præmie med maleren Vilh. Rosenstand for hovedværket Studenterne drager ud til Københavns forsvar (1888), blev det den sidstnævnte, der fik æren at udføre opgaven til solemnitetssalen på København Universitet. Derimod blev Z.s historiemaleri påskønnet af tidens mere fremskridtsvenlige gemytter på grund af deres tankevækkende følelsesintensitet, som, ud over inspirationen fra det historiske stof, også skyldtes vekselvirkningen mellem en rigt facetteret personlighed og litteraturen, teaterkunsten og filosofien. På det psykiske plan hænger Leonora Christina-serien sammen med Z.s moderbinding og muligheden for en latent homoseksualitet, som særligt i hans sene liv udmøntede sig i flere, mere eller mindre heldige mande- og mytebilleder, Prometheus (1905), Sokrates og Alkibides (1907, 1911), Adam i Paradis (1913-14). Mere almenmenneskeligt relevant vidner Z.s historiemaleri om hans insisteren på den klassiske dannelse og det at tænke store tanker. Det var dette, der gjorde Z. til sin tids vigtigste kunstneriske lærerkraft, således at hans afdeling af Kunstnernes Studieskole ved Akademiet ligefrem kaldes Zahrtmanns Skole. Her modtog han omkring 200 danske, norske, svenske og finske elever, som nød godt af hans åbenhed over for eksperimenter. Skønt fynboerne Peter Hansen, Fritz Syberg, Poul S. Christiansen og Johannes Larsen vel hørte til inderkredsen, siger det noget om Z.s respekt for det enkelte kunstnertemperament, at han også nåede af blive en påskønnet lærer for Oluf Hartmann og senere modernister som f.eks. Edvard Weie, Harald Giersing og Olaf Rude. På grund af Z.s store indsats i det danske kunstliv som lærer og som medstifter af Den frie Udstilling lod hans ven fra akademitiden, xylograf F. Hendriksen hans righoldige korrespondance tale i en mindebog, der udkom i 1919. Gælder det derimod det maleriske værk, må bedømmelsen være mere svingende. Med sin respekt for guldalderen fik Z. det problem, at han ikke nåede meget videre end til realismen og kun nølende modtog træk fra impressionismen i sine seneste billeder fra Italien. Derfor måtte han opleve, at impressionismens danske bannerfører, Karl Madsen, ganske vist skrev pænt om hans bedste Leonora Christina-billeder, men samtidig forholdt sig køligt til hans motiver fra Italien. Imidlertid er flere af de sidstnævnte værker habile arbejder, begyndende med en række i samtiden fornyende genrebilleder fra 1870ernes Rom og Sarasinesco og afsluttende med flere havne- og havebilleder fra Ravello, Amalfi og Portofino, der typisk er malet omkring århundredskiftet og vibrerer i glødende, sensuelle farver. Kærligheden til Italien resulterede i, at Z. mellem 1890 og 1911 hver sommer opholdt sig i bjergbyen Civita d'Antino syd for Rom for at male, og i denne værkgruppe kan billederne Piger der bærer kalk (1883), Drenge foran kirken i Civita d'Antino (1884) og Skt. Lidani fest (1890) fremhæves. Der blev tale om en kunstnerkoloni, hvor Z. gerne samlede venner og elever omkring sig og både her og andetsteds i Italien virkede stærkt inspirerende ved at fremhæve de klassiske, igangsættende værdier, han altid så i det mediterrane folkeliv, i lokalkoloritten og ikke mindst i den venezianske renæssancekunst.
 |
| Kristian Zarhtmann: "Leende Italienerinder. Tre Piger der gaa ned ad Civita d'Antinos Bytrappe”. Sign. monogram 1890. Olie på lærred. 40×47 cm. Bruun-Rasmussen |
Uddannelse
Sorø Akad., undervisn. i mal. af Hans Harder smst., student 1862; cand. phil. 1863; elev af Wenzel Tornøe 1863; Tekn. Inst. (Chr. Hetsch og Ferd. Jensen) til 1864; Kunstakad. Kbh. okt. 1864, til modelsk. (Wilh. Marstrand, J. Roed, N. Simonsen og F. Vermehren) okt. 1866, afg. juli 1868, lille guld.med. 1873.
Rejser og udlandsophold
Italien 1875-78; Italien og Grækenland 1882-84 (delvis s.m. J. Skovgaard, Th. Philipsen og Viggo Pedersen), okt. 1888-okt. 1889 (s.m. Niels Skovgaard og Malthe Engelsted); Paris eft. 1889; Civita d'Antino næsten hver sommer 1890-1913; Sydfrankrig 1908.
 |
| Kristian Zahrtmann: Maria Stuart natten før henrettelsen Sign. monogram 1902. Olie på lærred. 94×86 cm. Bruun-Rasmussen |
Stillinger og hverv
Lærer ved og leder af Kunstnernes Studiesk. 1885- 1908.
Stipendier og udmærkelser
Neuhausens Pr. 1871, 1873; Akad. 1876-78; Ancker 1882; Hielmstierne-Rosencrone 1883; bronzemed. Paris 1889, 1900; med. München 1901; æresborger i Civita d'Antino 1902; Treschow 1910.
Udstillinger
Charl. Forår 1869-91, 1894, 1897, 1900; verdensudst., Paris 1878, 1889, 1900, Chicago 1893; Dec.udst., Charl.borg 1881, 1886; Internat. Kunstausst., Wien 1882; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; Internat. Kunst-Ausst., Berlin 1891; Den frie Udst. 1891-1915; bien., Venezia 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; München 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1908; Da. jødiske kunstnere, smst. 1908; Espo. internaz., Rom 1911; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Z. og hans elever, Fr.berg Ovenlyssal 1926; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; L'art da., Jeu de Paume, Paris 1928; Nord. Kunst, Kiel 1929; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Da. Kunstudst., Oslo 1931; Berl. Tid. Silhuetudst., Kbh. 1931; Deense kunst, Stedelijk Mus., Amsterdam 1934; Soransk kunst, Sorø 1936; Da. udst., Bukarest 1936-37, Beograd 1937; Tegn. Kunst hos De frie Udstillere 1946; O.P. Christensens Saml., Stat. Mus. for Kunst 1957; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Enten Eller, Sophienholm 1981; For 100 år siden, Danm. og Tyskland, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1981-82; Dengang i 80'erne, Kunstforen., Kbh. 1983; Naturen og kunsten, Faaborg Mus. 1986; Sophie Amalie, den onde dronning?, Rosenborgsaml. 1986-87; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1989; Grønningen, de tidlige år, Glyptoteket 1990. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1891, 1893, 1907, 1955; Lolland-Falsters Stifts Kunstmus. 1966; Randers Kunstmus. 1984. Auktioner: 27.03.1888; 17.02.1896.
Værker
Mor Thule (1869, Bornholms Kunstmus.); Bedstemoders have (1869, smst.); Scene ved Chr. VIIs hof (1873, Hirschsprung); Job og hans venner (karton, 1873, lille guldmed., Vejle Kunstmus.); Sigbrit gennemgår toldregnskaberne med Chr. II (Neuhausens Pr. 1873, Fr.borgmus.); Julie og ammen (1874, Stat. Mus. for Kunst); Charlotte Dorothea Biehl (1874, Ordrupgaard); Romersk frugtbutik (1876, Stat. Mus. for Kunst); Sabinerinde, der vugger sit barn (1877, Nasjonalgal., Oslo); Italienske piger med tomater, Amalfi (1879, Stat. Mus. for Kunst); Aspasia med sin søn, Perikles' buste (1880); Blomstersælgerske fra Firenze (1881, Stat. Mus. for Kunst); Julie og ammen (1881, Hirschsprung); Dronning Sofie Amalies død, 1. version (1882, smst.); 2. version (1882, Stat. Mus. for Kunst); Ambrogio (Hirschsprung); Piger som bærer kalk (1883, smst.); Drenge ved kirken i Civita d'Antino Palmesøndag (1884); Job og hans venner (1887, Stat. Mus. for Kunst); En romersk gipser (1887, Hirschsprung); Piger bærer vand i Civita d'Antino (1889, smst.); Studenterne drager ud til Kbh. forsvar under Fr. III 1658 (1888, Hirschsprung, pr., men ikke benyttet konk.forslag til Kbh. Univ. festsal); Oliventræer i en have på Korfu (1889, Faaborg Mus.); En havegang, Korfu (1889, Storstrøms Kunstmus.); San Lidani fest 3. aug. i Civita d'Antino (1890); Regnvejr. Motiv fra Ravello (1891, Hirschsprung); Ravello i fugleperspektiv (1891, Stat. Mus. for Kunst.); Adam og Eva i Paradis (1892, Faaborg Mus.); Ved kirkeporten (1893, Göteborgs Konstmus.); Madonna med barnet (1893, Søborg K., tidl. altertavle i Santa Maria kirken i Citiva d'Antino 1893, gent. 1910); Det mystiske bryllup mellem biskoppen og abbedissen af Pistoia (1893-94, Bornholms Kunstmus.); Lysstudie til Macbeth (1899, Stat. Mus. for Kunst); Natstemning (1899, Göteborgs Konstmus.); Ingeborg, Erik Menveds dronning, sørger over sit 14. barns lig (1899, Nasjonalgal., Oslo); Mit frokostbord i Portofino (1900, Ribe Kunstmus.); Havnen i Portofino (1900, Fyns Kunstmus.); Kejser og kejserinde Friedrich på Villa Carnazvore okt. 1887 (1900); Italiensk tærskeplads, Civita d'Antino (1902, Randers Kunstmus.); Italienske bønder (1903, Nat.mus., Sth.); Z. omgivet af civitanere (1906); Sokrates og Alkibiades (1907 og 1911); Dronning Christina i Palazzo Corsini (1908, Stat. Mus. for Kunst); En italiensk præst med sit organetto (1909, Aarhus Kunstmus.); Badehuse ved Pisa (1910, Storstrøms Kunstmus.); Adam i Paradis (1913-14). Motiver fra Leonora Christinas historie: L.C. i fængslet (1870-71, Neuhausens Pr., Stat. Mus. for Kunst); L.C. forlader fængslet 19.5.1685 (1874, Glyptoteket); L.C. i fængslet ved nattetide (1875, Hirschsprung); L.C. i Maribo Kloster (1882, Stat. Mus. for Kunst); L.C. undersøges i fængslet (1885, smst.); L.C. i Fr.borg Slotshave (1888, Hirschsprung); L.C. klædes af og undersøges af dronning Sofie Amalies tjenerinder (1888, smst.); L.C. (bronzemaske, 1891, Faaborg Mus.); L.C. i Blåtårn (1891, Stat. Mus. for Kunst); L.C. modtager besøg i fængslet af dronning Charlotte Amalie (1892, Randers Kunstmus.); L.C. i fængslet (1895, Nasjonalgal., Oslo); L.C.s død på Maribo Kloster (1897, Storstrøms Kunstmus.); L.C. forlader fængslet (bronzestatuette 1923 efter figur i plastelina, udst. 1910, Stat. Mus. for Kunst); L.C.s udgang af fængslet (ca. 1911, Vestsjæll. Kunstmus.); L.C. modtager sin ældste datter Anna Cathrine i Maribo (1913). Portrætter: Z.s søster læsende (1866, Stat. Mus. for Kunst); Wilhelmine Erichsen (1867, Bornholms Kunstmus.); Georg Brandes (1872); faderen (1887, Bornholms Kunstmus.); samme (1890, Faaborg Mus.); moderen (1891, smst.); samme (1901); selvportræt (1912, Davids Saml.); samme (1913, Charl.borg); samme (1916, Vestsjæll. Kunstmus.). Tegninger: Kobberstiksaml.; Hirschsprung; Kunstindustrimus.; Bornholms Kunstmus.; Randers Kunstmus.; Faaborg Mus. Udgivelser: Leonora Christina Ulfeldts Jammers-Minde i tegn., 1890; Leonora Christinas Jammersminde, 15 bl. efter Z.s originaler, 1907; K.Z., 60 autotypier i tontryk, 1911. Skriftlige arbejder: Art. i: Tilskueren, 1908, 186-93; 1913, 330-42; 1914, 14-23, 152- 61, 315-26, 413-21; 1918, 335-40; Ill. Tid., 1912-13, 311f; Juleroser, 1915; Kunstmus. Aarsskr. 1916, 83-90; Lovisa, 1912.
(Weilbach)
Kommentarer
Send en kommentar