Jeppe Larsen (1935-1985)


Jeppe Larsen, Barnebarn af Johannes Larsen - Kerteminde bys arkiv


Jeppe Larsen var søn af Else og Andreas "Puf" Larsen og barnebarn til Johannes Larsen. Han voksede op på Møllebakken sammen med sine to søstre Ane Talbot (1933-) og Thora Cohn (1938-2017).
Han blev uddannet maskinarbejder, men havde arvet et stort kunstnerisk talent efter sin farfar Johannes Larsen og viede sit talent til den naturalistiske kunst.


Lillestranden, Kerteminde, 1966 - Jeppe Larsen



Jeppe var stærkt interesseret i de lokale forhold og en ivrig debattør i de lokalpolitiske og energipolitiske sager, og han var medlem af bevaringsforeningen.
Sammen med sine søstre fuldførte han deres mors sidste ønske om at hjemme skulle omdannes til museum. I 1986 åbnede Johannes Larsen Museet.

 Jeppe Larsen Kystparti med vindblæste træer. Sign. JAL 64. Olie på lærred. 55×66.
Bruun-Rasmussen 2023

1958-1959 var JAL marinesoldat i Grønland. Derefter fik han arbejde på et autoværksted i Island, og han afsluttede opholdet på Island ved at ride rundt på øen.


 Jeppe Larsen “Vandkedel”. 1969. Sign. JAL. Olie på lærred. 39×47
Bruun-Rasmussen - 2023



JAL gik på Hjorth Nielsens malerskole i København. Han var derefter på flere maleophold på blandt andet Færøerne ofte i selskab med malerkollegerne Poul Horsdal og Kjeld Heltoft.
JAL og hans kone havde båden Fauna, i hvilken de rejste rundt i danske, norske, svenske og finske farvande hver sommer.


Else og Jeppe Larsen boede med deres børn i Johannes Larsens atelier på Møllebakken i Kerteminde. Da stedet skulle omdannes til museum, flyttede de. JAL var involveret i museumsplanerne, men han døde, inden de blev realiseret.


Jeppe fik sammen med sin kone Else tre børn Regin, Bjarke og Signe.


Links

Biografisk leksikon
Wikipedia
Gravsted


Litteratur:
Jeppe Larsen, Johanns Larsen Museet, 2010

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Johannes Larsen (1867-1961)

Lars Swane (1913-2002)

Sigurd Swane (1879-1973)